|
FORMÅL OG VIRKE
Værløseegnens Historiske Forening har som formål at formidle viden
om og kendskab til egnens historie fra oldtid til nutid samt styrke
den historiske bevidsthed blandt beboerne. Egnen svarer i denne
forbindelse til den gamle Værløse Kommune
Værløseegnens Historiske Forening samarbejder med Farum
Lokalhistoriske Forening, som har de samme interesser i det område,
der svarer til den gamle Farum Kommune. De to foreningers medlemmer
har adgang til begge foreningers arrangementer.
Foreningen er en interesseforening, der støtter og samarbejder med
Furesø Museer og udpeger to medlemmer og en suppleant til dennes
bestyrelse.
Værløseegnens Historiske Forening ledes af en bestyrelse og støtter
sig i det daglige arbejde til en række arbejdsudvalg og
arbejdsgrupper, hvori mange af medlemmerne gør et godt stykke
arbejde. Mange af foreningens medlemmer arbejder i øvrigt som
frivillige for Furesø Museer, fortrinsvis for Mosegaarden og Furesø
Lokalarkiv.
Se i øvrigt foreningens vedtægter og organisationsplan.
Foreningen udsender fire gange om året medlemsbladet Bavnen med omtale
af aktuelle arrangementer og lokalhistorisk stof.
Desuden udsendes hvert forår et årsskrift for det afgåede år. Det
indeholder artikler af lokalhistorisk art og gerne af lokale
forfattere. Desuden berettes om foreningens virke gennem året.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor foreningens
op mod 800 medlemmer har stemmeret. Ordinær generalforsamling afholdes
hvert år inden udgangen af marts. Her vælges foreningens bestyrelse,
herunder formand og kasserer.
Alle der ønsker det, kan blive medlem af foreningen. Indmeld dig via
hjemmesiden eller kontakt et bestyrelsesmedlem. Vedrørende kontingent
klik her.
Ligeledes kan alle, der ønsker det, blive medlem af et af vore
arbejdsudvalg, interesse- eller studie-grupper samt selv medvirke til
start af en ny gruppe med lokalhistorisk baggrund. Kontakt et
bestyrelsesmedlem og lad os tale om din idé.
Webmaster Dieter Bolt modtager gerne god råd og tilføjelser om
hjemmesiden - klik på "Til webmaster" nederst på siden.
Værløseegnens postadresse er: Mosegaarden, Skovgårdsallé 37, 3500
Værløse. Foreningen har ikke noget specielt kontor, men du kan altid
ringe til enhver af bestyrelsens medlemmer for flere informationer.
Sekretæren Ib Christensen har tlf.: 44480265.
|
|