Værløse sogns historie i korte træk:
Oldtiden
For omkring 15.000 år siden var isen endelig afsmeltet fra Furesøegnen. Landskabet var præget af vandfyldte og øst-vestgående tunneldale med Furesøen, Farum sø og Søndersø, som de største søer. Her var snart alle betingelserne tilstede for et førsteklasses jagt- og fiskeområde. De første jægere kom til Furesøegnen for 13.000 år siden og kom herefter ofte på sommerbesøg. I forbindelse med tørvegravning er der gjort mange fine fund af jægernes redskaber, bl.a. en økse af urokseknogle.
For 6.000 år siden skiftede menneskene i det danske område erhverv og blev bønder. De første bønder kom allerede på dette tidspunkt til egnen og har siden boet her uafbrudt. Det var disse mennesker, som byggede egnens mange stendysser og jættestuer. Især i skovområderne er disse storstensgrave bevaret. På egnen var der god jord at dyrke og udmærkede græsningsmuligheder ved søerne. Området var stadig et meget godt sted at være. I bronzealderen og jernalderen koncentrerede egnens bebyggelse sig ved vestenden af Farum sø langs en nord-sydgående oldtidsvej. Langs denne vej byggede områdets beboere deres gravhøje, der lå som en række langs vejen. En af disse høje er Ryethøj.
Rige gravfund fra begge perioder vidner om velstående og magtfulde mennesker i området. Et af de fornemste fund er en kvindegrav fra omkring år 230. I graven fandt man flere kostbare sølvsmykker, blandt andet en stor sølvbroche med indridsede hagekors og med navnet Alugod.
I den sidste del af vikingetiden for omkring 1000 år siden byggede en stormand en trækirke i Kirke Værløse, hvor landsbykirken ligger i dag. Egnen var blevet kristnet. Mange fine fund fra egnens rige oldtid er udstillet på Furesø Museer.
Landsbyernes opståen
De spredte vikingegårde samledes formentlig i tidlig middelalder til landsbyer, dels pga. kirkebyggeri, dels pga. overgang til 3-vangsbrug. Kr. Værløse Kirke er fra 1100-tallets første halvdel og hviler på resterne af den første stavkirke.
Witherløse (Værløse) optræder første gang skriftligt i Esrum Klosters annaler fra 1248. Navnet er sammensat af ”with” og ”løse” og kan tolkes som: Lysning i skoven. Denne skovbygds landsbyer bestod fra middelalderen af: Kirke Værløse, Lille Værløse, Bringe, Jonstrup og Kollekolle. Her ud over var der Borupgård nær Kr. Værløse.
En møntskat nedgravet o. 1065-70, sen vikingetid, blev fundet vest for kirken i 1929, og senere udgravninger i Kr. Værløse har vist, at en mølle blev nedbrudt i de urolige år under Kristoffer II.
I tidlig middelalder havde den magtfulde Hvideslægt magten på egnen. En af tiden mægtigste mænd Ebbe Skjalmsøn byggede en hovedgård i Knardrup. Efter kongemordet i Finderup lade 1286, hvor blandt andet medlemmer af Hvideslægten blev kendt skyldige, gik det tilbage for slægten på egnen. Herefter blev især Roskildebispen områdets store jordbesidder.
Skovbygden
Værløse - omgivet af Hareskovene, Nørreskov, Ryet skov og Jonstrup Vang - har været et eftertragtet område for eliten gennem tiderne pga. ekstra ressourcer som vildt og tømmer samt ferskvandsfisk i søerne. I middelalderen var magteliten adelen: Roskildebispen og mægtige stormænd. Efter reformationen mageskiftede kronen sig til hele området bl.a. på grund af kongens interesse i at oprette såkaldte vildtbaner. Især i det krigshærgede 1600-tal var der et stort forbrug af tømmer og brændsel til de statslige institutioner: Holmen, Provianthuset, Kongens Bryghus, Tøjhuset, Kastellet samt til byggeriet og flåden i almindelighed.
Op til enevælden kom den nye elite på banen: Rige borgere, som lånte kronen penge mod pant i jorden under Svenskekrigene. Både Københavns borgmester, Hans Nansen, og biskop Hans Svane, som begge spillede en betydelig rolle ved indførelse af enevælden, var nogle af panthaverne her i området.
Efter enevældens indførelse i 1660 anlagde kronen et parforcejagtsystem med snorlige skovveje, hvor Syvstjernen endnu eksisterer som mødepunkt i Hareskoven.
Svenskernes hugst i skovene resulterede i ”Svenskebøgene”, som blev plantet umiddelbart efter fredsslutningen, og som stadig spejler sig i Furesøen. I 1763 blev den tyske forstmand J. G. von Langen kaldt til Danmark, og enkelte kæmpetræer fra hans tid kan også ses i Nørreskoven. I 1781 blev skovene fredet som kongens skove, og fra 1805 blev alle skove omfattet af Fredskovsforordningen, som bl.a. fordrede adskillelse mellem skove og landbrugsjord. Såkaldte ”flådeege” til skibsbygning blev plantet i Nørreskoven i 1798, og de er endnu ikke fældet.
Det ældgamle overdrev midt i Hareskoven for Ll. Værløse, Ballerup og Bagsværd blev til kommunens nye bydel i 1900-tallet: Hareskov Villaby, en attraktiv bydel for hovedstadens højere middelklasse.
I nutiden er den gamle skovbygd stadig eftertragtet pga. af de naturskønne områder, som byder på ældgamle kulturspor så vel som mange fritidsmuligheder.
Kongsbønder
Omkring 1560 blev mange gårde i sognet mageskiftet, så al sognets jord kom under kronen - værløsebønderne blev kongsbønder. Da den lille landsby Jonstrup nedbrændte i 1605, behandlede Christian IV de to bønders ansøgning om bygningshjælp positivt, men i 1620´erne blev området udlagt til høslæt for kongens heste.
Det siges, at kongsbønderne havde det bedre end andre fæstebønder, men i værløseområdet var en del hoveri, ikke mindst pga. ladegården ved København og ombygningen af Frederiksborg Slot. Veje og broer i begge retninger skulle vedligeholdes og forsyninger til slottene i hhv. København og Hillerød, gav en del hoveri-kørsel. Denne trafik ad Frederiksborgvej medførte en del pligtgæsteri på gårdene ved Kollekolle, hvilket resulterede i en kro.
Da Christian V blev konge blev der iværksat en ny hærreform, hvor kongsbønder skulle understøtte ryttersoldater, som nu skabte nyt liv i området. Dette medførte det første offentlige skolevæsen i form af Rytterskoler. Værløses Rytterskole blev opført i 1723 i Ll. Værløse.
Da Borupgård blev nedlagt fik bønderne i Kr. Værløse lov til at købe jorden, hvilket blev bekræftet af kongen 1760. Reformer var på vej, og i 1767 fik værløsebønderne som nogle af de første kongsbønder udstedt arvefæsteskøder til deres gårde. Blot de betalte de fastsatte afgifter for fæstebønder, kunne de nu disponere over deres gårde og lade dem gå i arv til efterkommerne.
Merkantilismen kom til Jonstrup, da vandmøllen i Jonstrup blev solgt i 1760 for at blive udbygget til manufaktur drevet af vandkraft. Fabrikken gik dog konkurs i 1786, og staten overtog foretagendet, som fik navnet ”Kongeligt Uldenmanufaktur”.
Reformer og forandring
Udskiftningen fra 3-vangsbruget til individuelle landbrug blev påbegyndt i Ll. Værløse i 1775 og afsluttedes med Kollekolles udskiftning i 1788. Husmændene fik ingen jord ved udskiftningen, men i 1795 blev det bestemt ved kgl. Resolution, at udstykke 68 lodder af kongens høeng i Jonstrup til husmændene. Skovforordningen fra 1805 betød, at der skulle opføres stengærder overalt, hvor markjord og skov mødtes, så svin og kvæg blev holdt ude.
Englændernes bombardement i 1807 fik som følge, at Blaagaard Seminarium i 1809 flyttede ud i de da tomme manufakturbygninger i Jonstrup.
Tørvegravning havde altid været et supplement, men nu begyndte bønder at sælge tørv til København. I løbet af 1800-tallet oprettedes mørtel- og teglværker og firmaet A/S Søndersøgård opgav en cikoriefabrik for i stedet at prøve at tørlægge Søndersø i 1860´erne. Dette mislykkedes pga. naturlige kilder, og resultatet blev i stedet, at søen solgtes til Københavns Vandforsyning i 1873, og Værket ved Søndersø med dampmaskine blev sat i gang i 1875.
Flere prominente københavnere flyttede til landsteder og lystgårde i slutningen af 1800-tallet fx på Kulhus, Værløsegård, Kollekolle og Jonstruphøj.
Rigmandssønnen Charles Grut-Hansen flyttede til Kollekolle i 1892 for at forædle rød dansk malkerace. I 1901 fik han en opmuntringspræmie, men senere gjorde hans indsats Kollekolle internationalt kendt som avlscenter.
København kom nærmere
Slangerupbanen blev åbnet i 1906 og bevirkede, at der på overdrevet i Hareskoven opstod en villaby.
Op til 50´erne voksede denne bydel til kommunens største, men på dette tidspunkt tog tilflytningen til Ll. Værløse fart. Udbygningen betød, at Ll. Værløse i 1963 fik købstadsstatus og kommunalbestyrelse i stedet for sogneråd (den såkaldte ”Gentoftestatus”).
Værløselejren – der var resultat af Forsvarsforliget af 1909 – stod færdigbygget i 1913 og blev udvidet med en lille flyveplads i 1930´erne. Under besættelsen blev dette militære område besat af tyskerne, der udvidede flyvepladsen, hvilket gav landsbyen Bringe dødsstødet. Efter krigen blev flyvepladsen udbygget yderligere til jetfly, hvilket bevirkede, at seminariet måtte flytte. Bygningerne blev derefter brugt til officersskole.
Ll. Værløse forvandledes fra landsby til hovedby, men i de nye villakvarterer ses linjerne fra stjerneudskiftningen i 1700-tallet stadig. I 1991 fik bystyret tilladelse til at sløjfe ”Lille”, så byen nu hedder Værløse og sammen med de andre bydele må betegnes som en grøn forstad til København.
Kommunalreformen i 2006 betød, at de to ældgamle sogne, Værløse og Farum, blev sammenlagt til Furesø Kommune.
Niels B. Thomsen og Gurli Thuneby