Veje i Værløse

Klik på vejnavnets begyndelsesbogstav

Vejens navn	Bydel	Kort	Retlig status	Anlægsår	Nævnt første gang	Oprindelse	Litteratur

Anemonevej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der kan ikke påvises nogen særlig grund til, at vejen fik netop det navn. Der fandtes tidligere også en Anemonevej i Lille Værløse, men den måtte for at undgå forvekslinger skifte navn til Åkandevej.
Annexgårdsparken	Kr. Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Vejen er opkaldt efter Anneksgård i Kirke Værløse. Anneksgården havde i mands minde været præstegård i Kirke Værløse. I 1698 blev Farum og Kirke Værløse sogne sammenlagt, og præsten havde begge præstegårde, Anneksgården og Farum præstegård. I 1798 gav kongen tilladelse til en udparcellering af Annexgårdens jorder i små lodder, der blev givet i arvefæste. I 1831 blev bygningerne og et par mindre parceller solgt til en privatperson. Da Kirke Værløse igen blev et selvstændigt sogn, blev der bygget en ny præstegård. (Anneks betegner et sogn, som er knyttet til et andet sogn, hvor præsten bor.)	Mappen:" Kirke Værløse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,æ
Ravnehusvej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		29.10.1956 i KB.møde	Vejen hed tidligere Dyrebakkevej. Det nuværende navn har sin forklaring i den omstændighed, at vejen passerer den tidligere skovfogedbolig Ravnehus.	HVA. Nov. 1956
Ravnekrogen	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej		1930 i lokal telefonbog	Navnet har sikkert sammenhæng med den nærliggende skovfogedbolig, Ravnehus.
Ringvej B4	Hareskovby	Vis kort	Amtsvej			Ringvej 4 er den yderste af ringvejssystemet omkring København.
Rolighedsvej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1930 i lokal telefonbog	Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.	Artikel i Bavnen nr. 1 2016 af Mogens Persson
Rosen Alle	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn men Erling Knudsen har meddelt, atnavnet vistnok skyldes, at der engang boede en bagermester Rosen på vejen (Rosen er symbol for en hel del - lad os nøjes her med den på den ene side den passionerede, altfortærende kærlighed og skønheden; og på den anden side Jesu Christi kærlighed og medlidenhed.)
Rullebanen		Vis kort
Ryethøjvej	Værløse	Vis kort	Offentlig sti			Lokaliteten Ryget optræder i markbogen fra 1682 (Ryede weyen, Ryeds Hulle Weg). Betegnelsen er dannet af navneordet ryde(gl. dansk rûthie) og betegner et åbent, træløst sted i skoven. Ryget anvendes i kilder fra 1600-tallet om et større, isoleret område, og navnet er først senere overført til skoven øst for dette område. Bent Jørgensen betegner i "Stednavne i Københans amt- Nordlig del" 1990 ordet Ryget som en hyperkorrekt restitution, idet udtalen med et langt y ofte modsvarer det skrevne: yge. (Ryet eller Ryget er skoven på FarumSøs sydside. Betydningen "krat eller småskov".)	Bent Jørgensen i skriftserien Danmarks stednavne: Stednavne i Københavns amt- Nordlig del". 1990. Reitzels forlag
Ryetvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Lokaliteten Ryget optræder i markbogen fra1682 (Ryede weyen, Ryeds Hulle Weg). Betegnelsen er dannet af navneordet ryde(gl. dansk rûthie) og betegner et åbent, træløst sted i skoven. Ryget anvendes i kilder fra 1600-tallet om et større, isoleret område, og navnet er først senere overført til skoven øst for dette område. Bent Jørgensen betegner i "Stednavne i Københans amt- Nordlig del" 19900 ordet Ryget som en hyperkorrekt restitution, idet udtalen med et langt y ofte modsvarer det skrevne: yge.	Bent Jørgensen i skriftserien Danmarks stednavne: Stednavne i Københavns amt- Nordlig del". 1990. Reitzels forlag
Rødegårdsvej	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej
Rønne Alle		Vis kort
Rønnebærhaven		Vis kort
Rådyrvej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.
Sandet	Kr. Værløse	Vis kort	Offentlig vej		1798	Sandet var en lokalitet i Kirke Værløse, et udflyttersamfund. Den vej, der tidligere hed Sandet, er nu en del af Værløselejrens område, og Sandet førte fra Kirke Værløse ud til Hjortøgård, der nu også ligger på flyvestationens område. Men det gamle vejskilt står endnu på sin gamle plads. Det gamle udflyttersamfund Sandet bestod af nogle småhuse, og i folketællingen for 1901 levede der 9 familier her. Blandt de mere kendte beboere her var omkring 1925 teatermaleren Svend Andersen. Området er nu bebygget med erhvervsbygninger. Og en del af den gamle vej Sandet indgår nu i Lejrvej.	HVA16.1.1978 Artikel i Hist. Forenings årsskrift 1994.s. 10ff v. B. Damsgård-Sørensen
Sirius Alle		Vis kort
Skandrups Alle	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej		1920 i lokal telefonbog	Vejen har sit navn efter redaktør N.N.Skandrup, der ofte betegnes som grundlægger af Hareskovby. På vejen kom den første bebyggelse af bymæssig karakter i Hareskovby. N.N. Skandrup var journalist ved de københavnske aviser, Dagbladet og Aftenbladet. Han erhvervede Anneksgården, hvis stuehus han ombyggede som sin sommerbolig. Her ud over lod han opføre en række store villaer, som han forventede solgt til mere vehavende fra hovedstaden. Ud over Annexgården ejede han her i Værløse kommune, Bringegården, Hansborg og Tronsgård. Det viste sig senere, at Skandrup havde været forud for sin tid ved opførelsen af de store villaer, der ikke kunnei sælges, heller ikke efter prisnedsættelse. Dette hang nok sammen med, at den nye Slangerupbane ikke som forventet blev ført helt ind til byen, men kun til Nørrebro Station (Lersøen). Skandrup kom i store økonomiske vanskeligheder,da villaerne blev sat på tvangsauktion, hvorefter han flyttede tilbage til København. (Journalisten Christian Skandrup byggede det imponerende Pensionat i området der blev kaldt De tusind søers Land. Det var Slangerupbanen som bragte gæstern ud.)	Hanne Jespersen: Skandrup Alle og manden bag navnet i Hist. Forenings årsskrift. 1996. p.28ff.
Skatholmshøj		Vis kort
Skolekrogen	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Skolekrogen ligger i et område, som ved udskiftningen blev tillagt skolelærerembedet i Lille Værløse, jvfr også det store egetræ, Skoleegen kaldet, der ligger ved Skovlinien. Skolelæreren i Lille Værløse var mildt sagt meget utilfreds med det elendige jordstykke, som var blev tildelt ham, og som dårligt nok kunne føde en enlig ko. Han klagede til amtet over den skæve fordeling. Før Hillerød motorvejs anlæggelse forbandt en lille skovvej, Skolekrogssvej, Lille Værløsevej og Frederiksborgvej. Skolekrogen er en af vejene i det gamle Skolekrogen, som i begyndelsen af 1970 blev udlagt og bebygget som parecelhuskvarter omkring den gamle Lille Værløsevejs daværende forløb. (Hentyder til den gamle skole ved vejen.)	Hist. Forenings årsskrift 1993 p. 32 v Hanne Jespersen Om udskiftningen af Lille Værløse by
Skov Alle	Hareskovby	Vis kort				Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn
Skovbakken	Værløse	Vis kort			1946	Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.På projekteringsstadiet var vejen kaldt Højdevej, men dette navn blev på grundejerforeningens foranledning ændret til det nuværende.	Referat af Vejudvalgets møde d. 14.november 1946. Elo Christensens arkiv.
Skovbovænget	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1930 i lokal telefonbog	Det nuværende Skovbovænge omfatter det tidligere Skovbovænge og Kirkevej, der gik fra Skovmose Alle til kirken. Vejen blev tidligere i folkemundemunde kaldet "Benbrækkervej".	HVA.nr. 35 af 7.sept.1956
Skovdalen	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.
Skovgården	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Navnet har sin oprindelse i placeringen på et område, hvor den tidligere gård, Skovgården, lå.
Skovgårds Alle	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Vejen har sit navn efter gården Skovgård, der oprindeligt indtil den store brand i 1794 var sammenbygget med Mosegården.
Skovhaven	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Vejen har formentlig sit navn efter en gård, der lå ved Ryget skov, Skovhaugen eller Gl. Skovhavegård. Gl. Skovhavegårds bygninger findes endnu på Værløse Gydevej, medens der i 1940'erne blev opført nye bygninger på Skovhavevej.	Mundtlige oplysninger i 2002 fra Frida Jarner, Ryethøjvej. Talrige fotos af såvel Gl. Skovhavegård som af Ny Skovhavegård Bent Damsgård-Sørensen: Landsbysmeden og hans smedje i Hist. Forenings årsskrift p.19
Skovhavevej	Kr. Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Vejen har formentlig sit navn efter gården Skovhavegård, der blev opført i 1940,erne, da Gl. Skovhavegård blev erhvervet af en landmand, der havde måttet afstå sin gård i Bringe. Gården er endnu beliggende på vejen.
Skovhuskrogen		Vis kort
Skovlinien	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Dette vejnavn er et af de selvfølgelige, idet vejen løber langs Nørreskov. Den støjvold, der løber langs vejen, hidrører fra udgravningen til Herlev hospital, og blev etableret efter en beboeraktion fra grundejere i Nørreskov Park omområdet.
Skovlystvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej		29.10.1956 i KB.møde	Skovlystvej var en del af den tidligere Ravnehusvej mellem Fægyden og den nuværende Ravnehusvej. Navnet skyldes det især tidligere så yndede udflugtsted, Skovlyst.	HVA 1956
Skovløbervangen	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Det var oprindeligt tanken at lade Fægyden løbe helt ud til Kollekollevej, men man fandt det mindre heldigt med dette navn til en vej, der løber forbi en skole! Skovløbervangen udgår ved skovløberhuset Syvstjernen, hvilket formentlig forklarer navnet.
Skovmose Alle	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1930 i lokal telefonbog	Ud over, at navnet er en sammenstilling af skov og mose, synes der ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Skovmose Sidealle	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej			Ud over, at navnet er en sammenstilling af skov og mose, synes der ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Skråplanet	Jonstrup	Vis kort	Offentlig vej	1973	1973	Vejen fik sit navn, da beboerne ikke kunne godtage forskellige navneforslag fra komunen og derfor galgenhumoristisk foreslog navnet Skråplanet	Leif Nielsen, Albertslund, der var med på Skråplanet fra starten.
Sletten		Vis kort
Smedegade	Kr. Værløse	Vis kort	Offentlig vej			På denne vej har der formentlig lige siden landsbyens grundlæggelse ligget en smedje. De første oplysninger, vi har om en smedje her er fra 1567 (Sjællands Stifts Landebog). Før den industrielle udvikling indenfor landbruget for alvor slog igennem efter 2.verdenskrig, var landsbysmede helt uundværlige. I Smedegade var der på et tidspunkt hele tre smedjer. Den sidste fungerede til 1950'erne. Denne smedje var i 1930'erne udvidet med cykelhandel og -værksted	Se oplysningern i ringbindet : Vej og sti i Værløse i Værløse lokalhistoriske arkiv. Bent Damsgård-Sørensen: Landsbysmeden og hans smedje i Hist. Forenings årsskrift p.15
Snerlevej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej	ca.1946	1946	Området, hvor Snerlevej ligger, er udstykket fra gården Toftegård . Navnet er et blandt flere vejnavne, der indeholder blomsternavne.	Grundejerforeningen Rygetholms arkiv i VLA, kasse nr. 1 Hæftet: Grundejerforeningen Rygetholm i Værløse kommune 1944-1989, udg. i 1989.
Solbjerghaven	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn. (Området er udstykket fra Solbjerggård.)
Stationsvej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1949 i lokal telefonbog	Navnet er selvforklarende.
Stenten	Værløse	Vis kort	Offentlig vej	1940'erne		En stente er et lille overgangssted i et hegn. En stente er typisk udformet som en lille bro tværs over hegnet, således at man kan træde op på den og skræve over hegnet og træde ud på den anden side. Bebyggelsen på de udstykkede jorder kom først omkring 1955. Stenten, der er en sidevej til Syvstjernehusene, er en rest af det tidligere vejforløb mod Ballerup, Måløv via Bråderne og Syvstjernehusene.	Mappen Vej og sti i Værløse i VLA Lille Værløse gårde og hus. Utrykt i Værløse lokalhistoriske arkiv
Stiager	Værløse	Vis kort	Offentlig vej		1957	Stiager-Sties ager er et gammelt marknavn af stor ælde. Der findes næppe nogen forklaring på navnet. Der forelå oprindeligt forslag om at kalde vejen Martinsvej, men det afviste det daværende gadenavnsudvalg og foretrak navnet Stiager, som i 1957 blev knyttet til vejen. (Navnet er et gammelt marknavn optegnet i 1682.)	HVA af 5.juli 1957 Om Stiager, Artikel af Gurli Thuneby i Bavnen 2008/4 s. 3
Stien	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Storkekrogen	Kr. Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Stormly	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Stormly var en landbrugsejendom i Hareskovby.	Stormlygård er nævnt i en artikel af Inge Damsgaard Sørensen i årsskriftet 1991, s. 39
Stormvang	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.
Studekrogen	Jonstrup	Vis kort	Offentlig vej			Vejen har utvivlsomt sin oprindelse i skovløberboligen Studekroghus, der blev opført i 1830'erne. Men hvoraf fik huset sit navn? Der har ikke kunnet findes nogen forklaring herpå. (En stud er en forhenværende tyr.)
Sunesvej		Vis kort				(Det svenske mandsnavn betyder "søn".)
Syvstjerne Vænge	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			I 1700-tallet i Christian d. 5' s regeringstid vandt parforcejagten frem her i landet. Lille og Store Hareskov blev indraget i anlægget af kongelige vildtbaner bygget op på den karakteristiske stjerneformede system med 7 snorlige veje, jagtbaner, strålende udfra et fælles centrum. Fægyden indgik i et sådant system som vej nr. 3. (Ved skovriddergården Syvstjernen mødes syv jagtveje i Hareskovene. Mens hoffets herrer drev Parforcejagt - dvs. på hesteryg, og med kobler af jagthunde drev vildtet til døde - kunne damerne beundre dem fra stjernen... som i øvrigt også forhindrede klumrehoveder i at ride vild - man skulle jo hjem til madtid. Denne jagtform ophørte med FRederik 5.s død. efter ”Syvstjernen” midtpunktet for parforcejagtstier i Hareskoven, G.T.)	E.Laumann Jørgensen: Værløse Fægyde i Hist.forn.s årsskrift 1979 s. 48 ff.
Syvstjernehusene	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			I 1700-tallet i Christian d. 5' s regeringstid vandt parforcejagten frem her i landet. Lille og Store Hareskov blev indraget i anlægget af kongelige vildtbaner bygget op på den karakteristiske stjerneformede system med 7 snorlige veje, jagtbaner, strålende udfra et fælles centrum. Fægyden indgik i et sådant system som vej nr. 3. (efter ”Syvstjernen” midtpunktet for parforcejagtstier i Hareskoven, G.T.)
Sækkedamsvej	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			En sækkedam er et fugtigt,sumpet grønt område. Her ligger skovløberhuset Sækkedamshus inde i Ryget skov,hvor en del af skoven kaldes Sækken. Sammenstillingen Sækkedam skyldes formentlig en mindre fiskedam, der lå i Sækken.	Hist. Forenings årsskrift 1973. s.9 ff. v. Lars Nielsen Hist. Forenings årsskrift 1973. s.9 ff. v. Karl Nielsen
Søhaven	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.
Søndergårdsvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej		1927	Gården Søndergård, som har givet vejen dens navn, går ca. 200 år tilbage og var blandt de gårde, der i 1786 nedbrændte. Ejeren Niels Pedersen havde sin forsikring i orden og genopførte sin nye gård ude ved dens marker ned mod Søndersø. En af bygningerne havde en noget særpræget tagkonstruktion, der kunne minde om en jordmodertaske, hvorfor den i folkemunde hed kufferten. Efter et ejerskifte i 1917 blev ejendommen udstykket i 167 parceller, bortset fra et stykke jord omkring selve gården, der først i 1954 blev solgt til Værløse Almennyttige Boligselskab, der herpå opførte Vesterbo 1. Gårdens bygninger blev nedrevet.	Grundejerforeningen Søndergårds villabys arkiv( Lokalhistorisk arkiv) Artikel af Hanne Jespersen i Hist. Forenings årsskrift af 1997. 30 ff.
Søndersø Park	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn, ud over den selvfølgelige: Beliggenheden i nærheden af Søndersø.
Søndersøvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn, ud over den selvfølgelige: Beliggenheden i nærheden af Søndersø. (Københavns Kommune købte Søndersø i 1871, og byggede tre år senere et vandvørk ved søen. Christanshavnerdrengen Halfdan Rasmusen har udødeliggjort søen med strofen: På en bønk ved Søndersø, sidder stakkels frøken Tø. Snemand Frost er smeltet op, hun må ha' ham i en kop!)
Søndervangsvej		Vis kort
Søndre Alle		Vis kort
Søndre Vagt		Vis kort
Søvangs Alle		Vis kort
Søvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Søvej endte ved Søndersø, så navnet er naturlig nok. Vejen blev tidligere anvendt til transport af materiel til Københavns Vandforsynings punmpestation dernede. Endvidere blev der transporteret tørv fra Vangsmosen. Omkring 1920 gik Værløse kommune sammen med Københavns Vandforsyning i gang med at anlægge en offentlig vej, som stadig fulgte den gamle vejs forløb. Men i 1932 fik vejen sit nuværende forløb og samtidigt udstykkede man grunde på den gamle vejs område, som nu indrammes af Anyvej, Evavej, Elsevej og Ballerupvej.	Se HVA 6.2.1953 E.Johansen. Hareskovgårds historie.1989.
Teglbrændertoften	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej		1961	Vejen fik sit navn i 1961 efter forslag fra Historisk Forening. Baggrunden for navnet er, at der på det daværende Værløse overdrev, nu Hareskovby, fandtes flere teglovne. Det vides ikke, om det var tale om små teglværker eller om der var tale om en slags filialer af det store Egebjerg teglværk.	HVA af 3.marts 1961
Thorsmosen	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Vejen har navn efter en lokalitet af samme navn i området.
Thyhyttevej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der har ikke kunnet findes nogen nærmere forklaring på dette særprægede vejnavn. Der er ikke fundet personnavne at knytte vejnavnet til. Men i dialektsprog brugte man tidligere ordet t(h)yhyt som betegnelse for en vandpyt. (efter ”Thyhytten” – husker ikke, hvor den er nævnt, G.T.) (Thyhytten er kun nævnt i forbindelse med medlem og senere bestyrelsesmedlem. Niels Nielsen, der tilsyneladende havde tilnavnet ”Thyhytten. Niels Nielsen, Thyhytten, blev første gang nævnt som gartner i årsskriftet 1952 under” I årets løb”: ”gartner Niels Nielsen, Thyhytten” Niels Nielsens navn blev nævnt i næsten alle årsskrifter indtil 1974, s. 10, hvor der er mindeord, skrevet af Karl.K.Nielsen, D.B.)	Ordbog over det danske sprog
Thøgersvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej		1957	Tøger er et meget gammelt nordisk drengenavn med ret stor udbredelse, hviket nok skyldes, at en af de få danske helgener hed Sct.Tøger. Grundejerforeningen havde foreslået, at vejen skulle hedde Poulsvej, men gadenavneudvalget forkastede forslaget og foretrak altså Tøgervej. Man kom herefter " i trit" med de andre omliggende vejes navne, der alle har en gammelnordisk klang.	HVA 5.juli 1957
Tibberup Alle	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Navnet Tibberup stammer fra den landsby Tøbberup, senere Tibberup, der engang lå , hvor Hjortespring nu ligger. En samling gårde -i alt 9- blev i 1672 nedlagt til fordel for en hovedgård, der dog ikke fik nogen særlig lang levetid, idet den opløstes igen 100 år senere, og bygningerne blev nedrevet. Den ny opståede landsby med 11 gårde fik navnet Hjortespring. Sognerådet overvejede engang i 1953 at omdøbe vejen til Tibberupvejen, men afstod dog herfra.	HVA.1953.nr.5 samt Eiler Worsøe: Jonstrup Vang, Skipperhoved Forlag.1988 Tubberup Tiende, medlemsblad for Historisk Forening for Herlev-Hjortespring nr.22/1992 s.ff Danmarks stednavne nr. 20, Stednavne i Københavns amtv Bent Jørgensen 1990 p. 239
Tibbevangen	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1953	Navnet Tippevangen stammer fra den i 1672 nedlagte landsby Tibberup, tidligere Tøbberup, da den måtte vige pladsen for en nyetableret hovedgård, se i øvrigt nærmere under Tibberup Alle. (= Tibberup Allé)	Eiler Worsøe: Jonstrup Vang. Forlaget Skipperhoved. 1988.
Tingmosen	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Vejen hed tidligere Stouenborgvej, men omdøbes i 1966 efter et forslag fra Historisk Forening til Tingmosen. Tingmosen er en lokalitet i nærheden. Navne som Tingmosen og Tingleddet skulle have sammenhæng med en åbning i stendiget langs Fægyden, som sikrede en stipassage mellem Kollekolle og Birketinget i Ballerup. Vejens tidligere navn skulle have forbindelse med fru Stormborg, der ejede et sommerhus på vejen. Dette navn blev senere ændret til Stouenborgvej. (Er ved at gennemse grundejerforeningens papirer. D.B.)	Grundejerforeningen Tingmosens forhandlingsprotokol p.75 (findes i VLA). Folkebladet 29.december 1972. Virtus Schade: Macholms forunderligere verden E.Laumann Jørgensen i Hist. Forenings årsskrift 1979. 48ff.
Toftebo		Vis kort
Toftegårdsvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej	ca 1946	17076	Toftegårdsvej har sit navn efter gården Toftegård, hvis bygninger lå, hvor man nu finder parkeringspladsen bag bymidten.	Grundejerforeningen Rygetholms arkiv, kasse nr.1 Grundejerforeningen Rygetholm i Værløse kommune 1944-1989, udg. 1989
Tornekrogen	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Tøgersvej		Vis kort
Tårnet		Vis kort
Tårnhøjgård		Vis kort
Udsigten		Vis kort
Vangmosen	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Navnet er dannet ved en sammensætning af vang og mose. En vang(e) var betegnelsen forde samlede jordstykker, der indgik i sædskifterne, især i det såkaldte trevangsbrug, hvor man skiftede mellem afgrøderne i de tre vange. Begrebet vange er så nært knyttet til agerlandet og skovene, at en sammensætning med mose forekommer mindre velvalgt. (formentlig: Mosen i/ved Jonstrup Vang G.T.)
Ved Kollekolle	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Vejen har sit navn efter det tidligere avlscenter Kollekolle, nu kursuscenter. Kollekolle er det ældst kendte stednavn i Værløse(1208). Navnet antages at stamme fra den gamle latinske betegnelse Calde Cottae, for kolde hytter d.v.s betegnelsen for hytter uden ildsted, som man typisk træffer det i sæterområder, der kun anvendes om sommeren. Den mest navnkundige af gårdens ejere er Charles Grut Hansen, der gennemførte en betydelig forbedring af det fynske røde malkekvæg. Grut-Hansen var en tid sognerådsformand. Det var ligeledes ham, der bragte elektriciteten til Værløse. Han testamenterede gården, der var på ca. 270 tønder land, til Sjællands Kvægavlforening, således at avlsarbejdet kunne fortsættes. Da besætningen blev flyttet til et sydsjællandsk gods, erhvervede Landbrugsrådet bygningerne, der nedbrændte, hvorefter det nuværende kursuscenter blev opført.
Ved Kulhus	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Den lille vej: Ved Kulhus er en lille rest af den gamle vejføring af Frederiksborgvej. Resten af den gamle vejføring er i dag forsvundet ved vejens udretning i forbindelse med etableringen af motorvejen og de nye indfaldsveje til Værløse by. Ejendommen Kulhus fungerede i mange år som overførsterbolig, men var oprindeligt en af de mange lystgårde, som det rige københavnske borgerskab i 1700 og 1800 tallet opførte udenfor København i de naturskønne omgivelser langs bl.a. Mølleåen og de større søer. Kulhus er formentlig opført i 1769. Af tidligere betydningsfulde ejere kan nævnes familien Nathanson, som samlede mange af tidens kunstnere om sig. Blandt mange kan nævnes: Komponisten Kuhlau, maler Eckersberg, forfatterne Jens Baggesen, Henrik Hertz og H.C.Andersen. Kendt er Eckersberg store billede af den nathansonske familie i hjemmet i Frederiksholms Kanal. Blandt kendte ejere i 1900-tallet kan nævnes Christian d. 9.s livlæge, professor le Maire, dennes søn højesteretsdommer Louis le Maire, firmaet Birch og Deichmann ( fra 1973).	Hanne Christensen og Bodil Fogh: Kulhus. Et landsted ved Furesøen. Udg. Af Værløse museum og Værløse lokalhistoriske forening. Artiklen Kulhus i Hist. Forenings årsskrift 1963.p.4 f
Vesterbo	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn. Vejen er beliggende på en del af den nu nedrevne Søndergårds jorder, som Værløse almennyttige boligforening købte i 1954.
Vesterbo Vænge	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Der ses ikke at være nogen speciel forklaring på, at vejen har fået netop det navn.
Vestre Alle		Vis kort
Vildrosevej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej			Der synes ikke at være nogen særlig forklaring på vejens navn.
Violvej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej	ca.1946	17076	Området, hvor Liljevej ligger, er udstykket fra gården Toftegård. Navnet er et blandt flere vejnavne, der indeholder blomsternavne.	Grundejerforeningen Rygetholms arkiv i VLA, kasse nr. 1 Hæftet: Grundejerforeningen Rygetholm i Værløse kommune 1944-1989, udg. i 1989.
Værløse Gydevej	Kr. Værløse	Vis kort	Pr.vej/sti		27.8.1984 i Folkebladet	Vejen hed tidligere blot Gydevej, men det gav anledning til forvekslinger med Farum Gydevej i Farums industrikvarter. Forvekslinger medførte, at der ofte kørte store lastbiler destineret til Farum Gydevej ad Gydevej i Værløse, idet chaufførerne hæftede sig ved Gydevej og overså det foranstillede Farum. (Værløse er opkaldt efter den kolossale nordsjællandske skov som byen lå i - "græsgangen i skoven".)	Folkebladet. 27.3.1984
Walgerholm	Jonstrup	Vis kort	Pr.fællesvej			Walgerholm var en firlænget gård, der lå lige bag det store egetræ, der i dag står foran Polystans bygninger. Gårdens marker hidrører fra en udstykning i 1792, og de blev i 1976 udlagt som industrikvarter. Gårdens bygninger blev nedrevet i 1980'erne. Men hvorfor hed gården Walgerholm? I sin bog om stednavne i Københavns amt anfører Bent Jørgensen, at første del af navnet formentlig stammer fra stillingsbetegnelsen: en valker. En valker var (er) en person indenfor manufakturindustrien, der efterbehandlede (valkede) vævede, klædeagtige uldstoffer. Ved valkning opnåede man en sammenflitring af uldhårene, således at der dannedes luv, således at stoffet blev tættere og tykkere. Navnet skulle herefter stå i forbindelse med Den Kongelige Uldmanuafaktur på Jonstrup mølle i perioden 1760-1796, hvor der var flere valkere ansat og hvor der blev opført en valkemølle. Bent Jørgensen nævner en anden mulighed- nemlig, at navnet skulle være sammensat af forleddet Valkær og efterleddet holm, men han afviser det af sproghistoriske grunde. Til egetræet knytter der sig en overlevering om, at det skulle være Walgerholms første ejers datter, der lagde et agern i jorden ved familiens indflytning på gården. Det er dog næppe det træ, der står der i dag.	Stednavne i Københavns amt. Nr 20 i skriftserien om Danmarks stednavne; Reitzels forlag 1990.
Weirsøevej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej	1936		Vejen skylder bager og konditor Weirsøe, der også kaldte sig arkitekt, sit navn. Weirsøe og hans familie flyttede allerede i 1910 til adressen i Hareskovby. I 1936 blev der udstykket 10 byggegrunde, der kunne erhverves på meget gunstige betingelser for 50 øre pr.kvadratalen. Grundene var byggemodnede med gas, vand og elektricitet. (Efter en lokal grundejer (ved Mogens Persson noget………..????G.T.)	HVA. 1936.nr2
Æblehaven		Vis kort
Østre Alle		Vis kort
Åhusene	Hareskovby	Vis kort	Pr.fællesvej		1949 i lokal telefonbog
Åkandevej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej	ca.1946	5.12.1958 i HVA	Navnet kræver ingen nærmere forklaring, men vejen hed tidligere Anemonevej. Navneændringen skyldtes, at man ville undgå forveksling med Anemonevej i Hareskovby. Åkandevej er beliggende på jord, der er udstykket fra Toftegård.	Grundejerforeningen Rygetholms arkiv, kasse nr.1. Grundejerforeningen Rygetholm i Værløse kommune 1944-1989, udg. 1989
Åsevang	Værløse	Vis kort	Pr.fællesvej			Navnet stammer fra en skovvang, Åsevang,som staten solgte til ejeren af Kulhusgården. Åsevang hørte under Frederiksdal Hovedgård og er udstykket fra den. Åsevang er et geologisk set meget interessant område, formet af istidens vældige omvæltninger. I øvrigt er landskabet også i andre henseender markant bl.a. ved nogle gamle bøgetræer, der hører til blandt landets ældste. Tidligere var åsen mere skovklæde end nu, og her holdt kulsviere til. Det forklarer formentlig ejendommen Kulhus' navn.	Hanne Christensen og Bodil Fogh: Kulhus. Et landsted ved Furesøen. Udg. Af Værløse museum og Værløse lokalhistoriske forening. Artiklen Kulhus i Hist. Forenings årsskrift 1963.p.4 f
Åsevej	Værløse	Vis kort	Offentlig vej			Lige syd for Værløse station ligger "pigekvarteret". Navnet fortæller, at alle vejnavne er baseret på pigenavne. Der findes to endnu ikke verificerede-men meget sejlivede -historier om navenes oprindelse. Sandheden er imidlertid, at Værløse sogneråd den 31.juli 1950 vedtog at godkende de navne, som var foreslået af parcelforeningens bestyrelse. Kvarteret er udstykket fra Hareskovgårds jorder. Gennem tiderne har Hareskovgård været placeret fem forskellige steder i kommunen, men den sidste Hareskovgård lå ca. midt på Evavej, indtil den i 1971 blev revet ned. Udstykningen af Hareskovgård begyndte i 1940'erne og endeligt afsluttet i 1983, hvor de sidste grunde på gårdens tomt blev bebygget. (Det nordiske kvindnavn betyder "gudine, ase".)	Ernst Johansen: Hareskovgårds historie. Udgivet af Parcelforeningen Hareskovgård i 1989 Om pigekvarteret
Åsletten		Vis kort
Åvej	Hareskovby	Vis kort	Offentlig vej		1937 i lokal telefonbog		.