Page 5 - Bavnen 2023/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 5

BAVNEN                                                                5


                          Polioepidemien i 1952-53


                                                           Ved Annette Winkel
        Vi er kommet nogenlunde over AIDS-pandemien og Coronapandemi-
        en, men Polioepidemien i begyndelsen af 1950´erne har mange af os
        næsten glemt. På trods af, at den spredte rædsel i enhver børnefamilie
        på den tid, især fordi det var børn og unge, der blev ramt.
        Polio også kaldet børnelammelse, var en virusinfektion, der gav patien-
        ten nervebeskadigelser i rygmarven. Det medførte lammelser i musku-
        laturen, og i nogle tilfælde lammede sygdommen vejrtrækningsmusk-
        lerne. Sygdommen havde været kendt siden 1840´erne, og der havde
        flere gange været epidemier i USA. Først i begyndelsen af 1950´erne
        udvik-lede forekomsten sig i Danmark fra at være spredte tilfælde til at
        blive en egentlig epidemi. Det hårdeste område var Københavnsegnen.
        Børnefamilier blev mere ihærdige med at indøve bedre vaner, når det
        angik at vaske hænder og vaske frugt, idet der var en tro på, at børne-
        lammelsen spredte sig via nedfaldne blade og frugt. Det er nu kendt, at
        smitten overføres via host og afføring på fx forurenet mad.
        En familie fra Kirke Værløse havde følgerne af polioepidemien tæt inde
        på livet.
        Pastor Johannes Heinesen var med sin hustru og børn kommet til Kirke
        Værløse fra Mors, da børnene i familien blev syge. Børnene blev alle
        ramt, men værst gik det ud over Knud på 16 år. Broderen Hein Heine-
        sen fortæller her i uddrag, hvad han som 17-årig oplevede dengang. 1
        Knud var blevet alvorligt angrebet. Han blev indlagt på epidemihospi-
        talet Blegdammen.
        Da Hein selv mærkede de første influenzalignende sygdomstegn, havde
        han gået rundt på markerne omkring Kirke Værløse et par dage i håb
        om, at hans fornemmelser ville fortage sig, men han måtte indlægges på
        Blegdamshospitalet. Det var samme dag som broderen døde.
        Hein husker, at faderen havde læst velsignelse over ham, og han husker
        ambulancekørslen til hospitalet, hvor han tænkte, at hvis han blot var
        blevet mere rask efter 8 dage, så ville han ikke dø af sygdommen og
        komme tilbage til Kirke Værløse.
        Blegdamshospitalet var meget hårdt belastet på det tidspunkt. Der blev i
        ½ år fra juli til december 1952 indlagt 2700 patienter - hovedsageligt
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10